september 22, 2022

Shoporama Symposium 2023

Shoporama Symposium 2023 finder sted d. 9. og 10. marts 2023 på Comwell Kellers Park ved Børkop. Vi starter d. 9. kl. 9 og slutter fredag d. 10. kl. 15:30.

Shoporama Symposium er et årligt tilbagevendende arrangement, hvor eksterne oplægsholdere kommer og gør dig klogere på emner som online markedsføring, e-handel, logistik, motivation og den slags discipliner, du skal bruge for at drive din webshop.

Men mest af alt er det en fantastisk lejlighed til at møde andre Shoporama shop-ejere, der kan fortælle dig om genveje, hacks, tips og tricks om alt fra brug af Shoporama til at få en bedre fragtaftale m.m. Vi plejer at sige, at de bedste tips bliver delt i pauserne.

Om aftenen får vi normalt en øl eller to. Men hvem kommer så og forkæler os med viden på Shoporama Symposium 2023?

Dem kan du møde til Symposium 2023

Benjamin Philip, ejer og stifter af TeeShoppen. Benjamin har selv finaniseret sin webshop Teeshoppen og knoklet dag og nat. Han har selv hentet de første papkasser med t-shirts og siddet sene aftener, lyse morgener og lavet alt fra lagerarbejde til Google Ads, videoer på de sociale medier, indkøb, fejlinvesteringer og alt det andet, man skal igennem. Benjamin kommer og fortæller os om Teeshoppens udvikling fra første papkasse til i dag.

Christian Hasseriis Social Media ansvarlig ved Hobbii kommer og deler deres erfaring med live shopping. Hobbii har stor succes med at lave live shopping. Christian kommer og deler deres bedste tips – og deres største “det skal du ikke gøre”.

Torbjørn Flensted fra seo.ai kommer og fortæller om, hvorfor du skal lave en semantisk søgeordsanalyse. Herefter viser han os, hvordan du kan generere tekster med AI (kunstig intelligens).

De to unge stiftere af Højkant, Steven og Samson, kommer og viser dig, hvorfor du skal bruge TikTok og hvordan du kommer i gang med det. De tror på, at video skal filmes (og ses) på højkant og de er klar til at lære os, hvordan man gør.
Steven og Samson kommer ikke bare til at vise dig, hvorfor video på højkant er vigtigt, men deler også inspiration til at lave indhold og hvordan du nemt og hurtigt producerer dine TikTok videoer.

Ole Gregersen fra Optuner. Ole har arbejdet med konverteringsoptimering og brugervenlighed i en menneskealder – og er vel Danmarks mest erfarne brugervenlighedskonsulent. Ole kommer og gør dig klogere på, hvad du kan gøre i din webshop for at øge brugervenligheden og dermed konverteringsraten.

Oliver Seiffert fra email marketing bureauet Poetype kommer og holder sit oplæg om »Top-5 bomstærke e-mail flows, der både skaber omsætning og styrker hele din forretning (hvis du undgår de klassiske fejl)«.

Jonas Overgaard fra Anyday kommer og fortæller om nuancerne, og hvordan man kan bruge delbetaling til markant at øge AOV, samt til at sælge flere premium produkter. I præsentation vil der være kolde fakta, med tal som man kan forholde sig til. 

Vi tager naturligvis forbehold for at nogle talere bliver forhindret i at dukke op, så programmet kan ændre sig. Men ovenstående oplægsholdere har sat kryds i deres kalender og givet tilsagn om at komme.

Hvad med pauser?

Pauser er vigtige. Det er vi helt bevidste om. Når der ikke er oplæg, så har du mulighed for at arbejde i arbejdsværelset ved siden af, slappe af i spa’en, gå en tur i de flotte omgivelser eller fortælle en røverhistorie i baren.

Se hvad du kan forvente

I videoen her fra 2022 kan du se, hvad du kan forvente af Shoporama Symposium.

Sammendrag af Symposium 2022

Sponsorer

Vi er så heldige, at vi i år har sponsorer. Sponsorer bidrager dels med viden om et produkt, du som webshop ejer kan have glæde af – og så bidrager de økonomisk til arrangementet, så din egenbetaling bliver mindre 😍

Anyday

Anyday er en dansk delbetaling, der tilbyder dine kunder at betale i rate uden det koster ekstra for dem. Du – derimod – får pengene med det samme og betaler kun et gebyr til Anyday. Fordelen for dig er at Anyday tager risikoen i forhold til betaling og du kan lukke et salg, som din kunde normalt ikke har råd til.

Anyday – delbetaling uden renter

Men hva’ koster det?

I år kan vi gøre det lidt billigere takket være vores sponsorer. Prisen er således sænket på trods af stigende udgifter. Det betyder, at du får hele pivtøjet (inkl. mad, kaffe, vand, overnatning og fri adgang til spa) for kun 2550,- ex moms.

Det eneste, du selv skal betale yderligere, er evt. alkohol, du vælger at tilkøbe.

Betalingen foregår ved tilmelding (hæves over dit kreditkort via Shoporama).

Jeg er klar… hvordan tilmelder jeg mig?

For at tilmelde dig Shoporama Symposium 2023, så send en mail til vadskaer@shoporama.dk.

Har du allergier, der skal tages hensyn til eller hund på værelset eller skal ha’ din mand/kone med på delt værelse, så skriv også det i mailen. Hund og mand/kone på værelset udløser et ekstragebyr (hund noget billigere end din mand/kone). Har du flere webshops, så skriv hvilken shop, der skal betale.

Bemærk: Tilmelding er bindende Er du forhindret i at møde, er du velkommen til at sælge din plads til en anden, der også har en Shoporama shop når Symposium afvikles.

Inkluderet i prisen er overnatning, frokost med én vand til, 3-retters aftensmad med et glas hvidvin + et glas rødvin (derefter egenbetaling), morgenmad og frokost. Kaffe, te og kage og fri adgang til deres spa-afdeling 🤩

Du kan se kort video af spa’en her.

Ønsker du at komme dagen inden, kan du ringe til deres reception på 76411717 og bestille værelse. Hvis du siger, du skal til Shoporama Symposium, så får du værelset til 880,- (inkl moms) normalpris er 1280,- og du får samme værelse hele opholdet, så du slipper for at skifte. Bemærk at ekstra overnatninger skal afregnes med Comwell ved afrejse.

Vi har 40 værelser, så ja… der er 40 pladser.

Arrangementet er forbeholdt Shoporama webshop-ejere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.