august 23, 2023

Shoporama Symposium 2024

Praktisk: 14. og 15. marts 2024. Start d. 14. kl. 9:30. Slut d. 15. kl. 16. Comwell Kellers Park,H. O. Wildenskovsvej 28, 7080 Børkop.

De kommer på Shoporama Symposium 2024

Oplægsholderne på Shoporama Symposium er kendetegnede ved, at de har reel erfaring med e-handel og kan byde ind med noget konkret, der hjælper dig til i sidste ende at få mere salg i din webshop.

Vi har lige nu lavet aftale med disse inspirerende oplægsholdere:

Kristian Scharling fra bureauet Somera. Kristian og hans team har i årevis arbejdet med indhold og tekster. Både tekster, der tiltrækker besøgende fra søgemaskinerne, men også tekster, der øger salget i din webshop. Det er bl.a. Somera, der står bag den imponerende historie om Dineros ordbog. Den historie kan du læse her. Kristian kommer og fortæller om SEO drevet content marketing og i den forbindelse medbringer han både egne og andre cases.

Ole Gregersen fra Optuner. Ole var med i 2023, hvor han leverede et overflødighedshorn af konverteringsoptimeringsgodbidder. Ole har heldigvis meget mere at komme med på konverteringsfronten, så han har sagt ja til at dukke op igen i 2024 med endnu flere tips til at du kan få mere salg ud af den samme mængde besøgende.

Spa afdelingen på Kellers Park
Der er fri adgang til deres spa

Hvad får man på Symposium?

Shoporama Symposium er en gavebod. Du får alt det her:

✓ Overnatning på enkeltværelse i et af Jyllands lækreste hoteller.

✓ Adgang til deres store spa afdeling

✓ Alle måltider, kaffe, te & kage.

✓ Masser af oplæg, der hjælper dig med at løfte din omsætning

✓ Netværk med dygtige webshop ejere og oplægsholderne. De fleste oplægsholdere bliver begge dage, er med til middagen m.m.

✓ Arbejdsværelse, hvor du kan sidde og arbejde – evt. med de ting, du lige har lært.

Men mest af alt: Et uvurderligt netværk.

Herunder kan du se en stemningsvideo fra 2022

Hvad koster det?

Pris: 2850,- ex moms – men … bestil og betal inden 1. januar 2024, så sparer du 400,- og få det for 2450,- ex moms.

Vent, vent, vent: Du kan også betale det i fire rater á 612,- ex moms. Tilmeld dig og de næste fire måneder hæver vi så blot 612,- ekstra over dit abonnement (senest mulighed for at betale i rater er december 2023).

Du tilmelder dig ved at skrive en mail til vadskaer@shoporama.dk

Har du mere end én webshop, så skriv, hvilken der skal faktureres. Skriv også om du ønsker at betale i rater.

Bemærk: Betaling ved tilmelding (enten først rate eller hele beløbet). Tilmelding er bindende. Bliver du forhindret i at deltage, så er det dit eget ansvar at sælge din billet til en person, der driver en aktiv Shoporama shop.

Har du noget, der skal tages hensyn til i forhold til kost (gluten, mælk, vegetar m.m.), så sørg for at skrive det. Skal du have mere end én person med, så sørg for at skrive, om I skal dele værelse.

Programmet er vejledende og med forbehold for, at oplægsholdere bliver forhindret i at deltage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.