december 18, 2019

Shoporama Symposium 2020

Shoporama Symposium 2020 løber af stablen 5. og 6. marts 2020 på Comwell Kellers Park ved Børkop.

De kommer og gør dig klogere

Mogens Møller fra Sleeknote. Mogens har den seneste tid foretaget et hav af brugertests på mobiltelefoner. Men ikke nok med det. Han har filmet dem og lavet eyetracking af dem. I sit oplæg har Mogens samlet sine bedste tips til, hvordan du forbedrer din webshop på mobilen. Vi har “prøve-set” hans oplæg og tro os – det er spækket med guldkorn. Tag de bedste tips og få dem implementeret for at konverteringen vokse.

Lars Skjoldy fra Skjoldby & Co. Lars har de sidste år arbejdet med håndværket linkbuilding og skaffet virkeligt gode links ved godt benarbejde. Han kommer og fortæller om processen og deler nogle rigtigt sprøde cases.

Jonas Bødker-Iversen og Kristian Konradsen fra revisionsfirmaet Kvist & Jensen. De kommer og snakker skatteoptimering for dig som selvstændig og webshop ejer. Sandsynligvis vil deres tips gøre, du tjener din billet hjem mange gange. Der udover skal vi se på automatisering og optimering af bogføring. Du kan allerede nu høre de første tips fra Jonas lige her.

Karsten Madsen fra Morningscore kommer og viser dig, hvordan du bruger Morningscore til at arbejde mere struktureret med din SEO. Morningscore er et dansk værktøj, der både tracker rankings og hjælper dig med at værdisætte din SEO indsats. Du får også lejlighed til at prøve tool’et på din egen side.

Henrik Brændgaard fra Videofabrikken kommer og holder en 3-timers workshop, hvor du skal ud af din komfortzone og i gang med video. Du medbringer et af dine produkter, som vil egne sig til en video. Henrik kommer med tips til, hvordan du optager dine produktvideo og så skal I ellers selv ud at filme en produktvideo. Målet er at du har oprettet en YouTube kanal op uploadet den første video, inden du går fra workshoppen.

Når der ikke er oplæg, så har du mulighed for at arbejde i arbejdsværelset på 1. sal eller slappe af i spa’en.

Men hva’ koster det?

Med overnatning: 2500,- ex moms.

Uden overnatning: 1900,- ex moms.

Beløbet hæves over dit Shoporama abonnement d. 20 februar 2020.

Jeg er klar… hvordan tilmelder jeg mig?

For at tilmelde dig Shoporama Symposium 2020, så send en mail til vadskaer@shoporama.dk . Har du allergier, der skal tages hensyn til eller hund på værelset eller skal ha’ din mand/kone med på delt værelse, så skriv også det i mailen. Har du flere webshops, så skriv hvilken shop, der skal betale. Bemærk: Tilmelding er bindende.

Inkluderet i prisen er overnatning, frokost med en vand til, 3-retters aftensmad med et glas hvidvin + et glas rødvin (derefter egenbetaling), morgenmad og frokost. Kaffe, te og kage og fri adgang til deres spa-afdeling.

Du kan se kort video af spa’en her.

Ønsker du at komme dagen inden, kan du ringe til deres reception på 76411717 og bestille værelse. Hvis du siger, du skal til Shoporama Symposium, så får du værelset til 880,- (inkl moms) normalpris er 1280,- og du får samme værelse hele opholdet, så du slipper for at skifte.

Vi har 30 værelser, så der er 30 pladser. Arrangementet er forbeholdt Shoporama webshop-ejere.

Ét svar til “Shoporama Symposium 2020”

  1. Pia lykke siger:

    Jeg ønsker en plads med overnatning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.