februar 27, 2017

Ændre prisen på mange produkter på én gang

Du kan hæve og sænke prisen (procentuelt) på dine produkter på en gang. Måden du gør det på er følgende:

1) Gå ind i produkter

2) Markér de produkter, du vil hæve prisen på

3) Scroll ned i bunden af siden og find feltet “Prisændring”

Ændre priser Shoporama

4) Vil du ændre din normale pris, skal du bruge “Sæt salgsprisen til”. Her skal du bruge din 8.klasses matematik. For hvis du vil hæve prisen med 10%, så skal du skrive 1.1. Vil du sænke prisen med 50% skal du skrive 0.5.
Vil du ændre din tilbudspris skal du være opmærksom på, at den ændrer sig i forhold til salgsprisen. Dvs. har du en vare, der koster 100,- og sat ned til 80,-. Vil du ændre udsalgsprisen til f.eks. 70,- i stedet for 80,- så skal du skrive 0.7, da du vil tage 70% af de 100,-. og ikke 70% af de 80,-, som er udsalgsprisen. Der skal man holde tungen lige i munden.

5) Scroll lidt længere ned og klik “Udfør masseredigering”.

Voilá – prisændringer.

Hvad så, hvis jeg vil ændre rigtigt mange priser?

Ja – så har du jo lidt et problem, for Shoporama viser kun 100 produkter. Her er en måde at løse det på:

1) Opret en kategori, der hedder “Ikke nedsat endnu” eller sådan noget.

2) Læg alle produkterne i den kategori

3) Nu går du i produktoversigten og viser kun produkter, der er i kategorien “Ikke nedsat endnu” og ændrer den til at vise 100 produkter

4) Markér alle 100. Scroll ned til masseredigering.

5) Under “Fjern fra kategori” vælger du “Ikke nedsat endnu” og så vælger du at ændre prisen som beskrevet ovenfor.

6) Klik “Udfør masseredigering”.

7) Nu vil du se de næste 100 produkter i kategorien “Ikke nedsat endnu”. Gentag trin 4-6 så længe, der er produkter i kategorien

8) Når der ikke længere er nogle produkter i kategorien, går du i kategorier og sletter denne kategori.

Og sådan ændrer du mange produkter på én gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.