juni 27, 2019

SEM konsulentens guide til Shoporama

Shoporama har nogle fordele, når det gælder Google Ads og Google Shopping. Kender du ikke Shoporama i forvejen, så kender du nok heller ikke disse muligheder. Derfor har vi lavet en lille guide til, hvad du skal være opmærksom på, hvis du laver Google Ads og Google Shopping for en Shoporama shop.

Har du spørgsmål til noget af det, så er du altid velkommen til at kontakte os på support@shoporama.dk

Landingssider – dynamiske kategorisider, der hjælper dig til en højere QS

Google Ads folk elsker kategorisider med specifikke produkter. Det gør Google Ads og kunderne jo også, så det giver god mening. I Shoporama kan man derfor nemt opsætte en række regler for en side, og så trækker vi automatisk de produkter ind, som opfylder reglerne. Vi kalder det landingssider. Mange SEM-konsulenter løser det i andre shopsystemer ved at lave en søgning på noget bestemt og så linke direkte til søgningen. Det har en række ulemper. For det første er det svært at få en rigtig god QS, da man ikke kan tilpasse overskriften, title, url og tekst på siden, men kun kan manipulere med de produkter, der er på siden. Der udover vil ens webstatistik komme til at se helt gal ud, da der vil være et kunstigt højt antal søgninger og man kan slet ikke regne med søgeordet. For at løse dette, skal man blot oprette en landingsside i stedet. Så får man også mulighed for at ændre overskrift, beskrivelser, titles m.m. Er siden for tynd til at blive indexeret, kan man blot sætte flueben i noindex.

Se videoen her for et eksempel:

Advarsel, hvis du kommer til at sende Google Ads trafik ind på 404-sider

Skulle der ske det, at du har oprettet en annonce, der leder ind til en side eller produkt, som shopejeren har slettet, så vil Shoporama gøre shopejeren opmærksom på det. Shopejeren får en advarsel inde i Shoporama. Den ser sådan ud

Advarsel, hvis du kører betalt trafik ind på en 404 side

Klikker man på “Få mere info her” vil man få en oversigt over hvilke sider, det drejer sig om. Dernæst er det ind i Google Ads og deaktivere de annoncer.

Specielle Google Shopping titles

Som udgangspunkt bliver produktets navn brugt i Google Shopping feedet. Men i nogle tilfælde vil man hellere have en anden titel i Google Shopping. F.eks. kan det være man har en Puky løbecykel i blå, der hedder “Blå Puky løbecykel”. Men man ved, der er mange søgninger på “Begynder løbecykel”. Så kan man have en anden titel i sin Google Shopping. Det sættes op under det enkelte produkt.

Fremover vil der står “Begynder løbecykel – blå og fra Puky” i dit shopping feed i stedet for “Blå Puky løbecykel”. Kan give dig en fordel i Shopping, når nogen søger på “begynderløbecykel”.

Markér bestsellers i feedet

Vil du have f.eks. de 30 bedst sælgende produkter i shoppen (baseret på seneste 24 mdr) markeret i feedet, så kan du også indstille det, så du kan byde højere på shoppens bestsellers.

Medtag kun produkter med en minimumsavance

Du har også mulighed for kun at medtage produkter, hvor avancen minimum er X kroner. På den måde undgår du at have varer i feedet, som du ikke tjener nok på.

Opsætning af Google Shopping feed på Shoporama

Du finder guide til opsætning af Google Shopping feedet her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.