Sådan laver du dine egne genvejstaster i Shoporama

Nogle har brug for én ting. Andre noget andet. Derfor forsøger vi at gøre Shoporama så fleksibelt som muligt.

Vi har derfor ikke lavet ret mange genvejstaster i Shoporama. Resten må du selv lave (så får du det, som du vil have det).

Lad os antage, du gerne vil lave ALT+S til din genvejstast for “Sendt”. Således du markerer nogle ordrer, klikker ALT+S og så er de skiftet til sendt. Vi skal have fikset to ting:

1) Fundet ud af, hvad den “knap” vi ønsker at aktivere hedder

2) Finde det tal, som “betyder” ALT+S

De to ting skal så “parres” og sættes ind i Shoporamas backend. Lad os se på, hvordan man gør.

1) Gå ind i ordrer og scroll ned til knappen “Sendt”. Afhængig af din browser kan du højreklikke eller holde CMD nede og klikke på den og så vælge “inspect element” eller noget i den retning. Så kan du se knappens html. Som du kan se her, har den et ID, der hedder “btn-sent”. Et ID er unikt for en knap, et link eller en formular. Her er det så en knap. Så nu ved vi, at Sendt-knappen har ID btn-sent.

Genvejstaster Shoporama

 

2. Klik nu på dit firmanavn øverst inde i Shoporama

3. Klik på “Egne genvejstaster”

Egne genvejstaster Shoporama

 

 

 

4. Nu skal vi finde “koden” for ALT+S. Det gør du ved bare at holde ALT nede og klikke på S. Nederst på siden holder vi øje med, hvad du klikker på. Lige når du går ind, er den tom.

Find genvejstast Shoporama

 

 

 

 

Og når du så har klikket på ALT+S vil du se det her

Lav genvejstast Shoporama

 

 

 

5. Sidst skridt er at skrive 83: #btn-sent i feltet “Egne genvejstaster” og derefter klikke Gem.
Lav din egen genvejstast

 

 

 

 

Voila… ny genvejstast, så du kan arbejde hurtigere i Shoporama.

Herunder et par praktiske eksempler

Hæv pengene

Vil du hæve pengene ved at trykke på ALT+g (for gysser), så kan du taste dette ind i egne genvejstaster

71: #btn-capture

Opdater tracking information

Ved at trykke på ALT+t opdaterer du tracking, hvis du sætter dette ind

84: #btn-update-tracking

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>