november 17, 2014

Hvornår skal jeg bruge canonical?

Inde på produkter har du mulighed for at angive et “canonical ID”. Det skal du bruge i følgende situation:

Lad os antage du har ét produkt i fire farver:

Dine produkttekster er stort set identiske. Eneste variation er navnet på farven. Derfor risikerer du, at Google vil opfatte det som duplicate content (ved du ikke, hvad det er og hvorfor det er et problem, så hør lydfilen her).

Det kan løses ved at bruge canonical ID. Ud af de fire farver herover skal du vælge ét produkt, som er dét, du helst vil have frem, når folk googler dit produkt. Det vil typisk være dét, du tænker er mest populært (og derfor har du sikkert også flest på lager af dem). Lad os antage, du har valgt den røde. I det tilfælde skal du IKKE angive noget i feltet canonical ID på det røde produkt. Men på de tre andre produkter, skal du angive det røde produkts ID. Vi har gjort det nemt for dig, så hvis du opretter det røde produkt og derefter kloner det, så er canonical udfyldt (så skal du bare ændre navn, farve, url og evt. billede på det nye produkt).

Vælger du at oprette produktet selv, så kan du nemt søge produktet frem i canonical ID-feltet og så henter vi bare dens ID.

Skulle dit røde produkt blive udsolgt, inden de andre, så vil de jo i princippet pege over på et produkt, der er fjernet. Det er ikke godt. Men det har vi også taget hånd om. Når du logger ind, bliver du gjort opmærksom på denne uhensigtsmæssighed, og ud kan nemt rette den.

Hvornår skal jeg bruge canonical?

Ét svar til “Hvornår skal jeg bruge canonical?”

  1. […] grøn, blå, rød etc.  Når du har oprettet den ene, så kan du kopiere varen (bare rolig – canonical er sat korrekt). Herefter markerer du kopien og vælger “Søg og erstat” og klikker […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.