Fjern Semalt.com fra din Analytics

Vi får ofte spørgsmålet “Hvad er Semalt” og “jeg får meget trafik fra semalt – hvad er det?“. Det ganske korte svar er: Det er vist en ukrainsk bot. Det er næppe gode besøgende til din webshop. Så du kan med fordel filtrere trafikken fra Semalt.com ud af din Google Analytics. Sådan gør du.

  1. Log ind i Analytics og klik på “Administrator” øverst.
  2. Klik på “Filtre” i listen til højre.
  3. Klik på “Nyt filter”.
  4. Opsæt filtret sådan her og klik Gem

Fjern besøgende fra Semalt.com

 Så er der bare tilbage og sige tak til Jacob Worsøe, der gjorde os opmærksomme på en fejl i det oprindelige blogindlæg.

 

 

 

 

 

 

Nu er du fri for at se på semalt.com i din Analytics i hvert fald :-)

Goals i MailChimp – sådan sætter du det op på Shoporama

Goals i MailChimp er meget at sidestille med Goals i Analytics. Du markerer en side i din webshop, som er et ønsket mål for dine brugere. Det kan f.eks. være et bestemt produkt eller en bestemt kategori, som du ønsker dine kunder ser. Hvis de går fra nyhedsbrevet og til en bestemt kategori af produkter, så kan du sætte MailChimp op til at gøre bestemte ting.

  1. Log ind i MailChimp
  2. Klik på Account og vælg “Account Settings”
  3. Klik på Extras og vælg så Integrations i dropdown menuen
  4. Ud for “Goal” klikker du på knappen “Enable”
  5. Nu får du noget JavaScript-kode, som du skal kopiere ind i head i din sides template (eller maile til din webudvikler / designpartner, som kan sætte det ind – det tager 2 minutter).

Du er nu færdig og klar til at bruge Goals i dine kampagner.

Når du næste gang sender en kampagne i MailChimp, så bliver du i første trin “Setup” bedt om at vinge forskellige ting af. Her kan du vælge “Goal Tracking”. Det vinger du af og fortsætter som normalt. Skriv så en fed mail og send afsted.

Nu bliver det sjovt….

Nu skal du til at sætte autoresponders op. Når du gør det, så vælger du bare autoresponders som normalt, vælger din liste og så vælger du “send to a new segment”. I første dropdown vælger du “Goal activity” og så kan du vælge flere muligheder (om URL’en skal indeholde/ikke indeholde, starte med/slutte med etc) og så skal du skrive URL’en eller dele af den ind.

Skærmbillede 2014-07-04 kl. 14.16.24

Resten af autoresponderen er lige ud ad landevejen.

Konceptet er, at du sender et nyhedsbrev ud om nogle varer. Hvis dine læsere så klikker sig videre til en bestemt kategori eller vare, så bliver det registreret af MailChimp og du kan sende dem endnu en mail (din autoresponder) efter X antal dage. Altså målrettet/segmenteret email marketing.

Ja – det tager noget tid at sætte op. Til gengæld bliver din salgsmaskine automatiseret, og hvem kan ikke godt lide det?